FysioDanmark Randers søger 2 nye fysioterapeuter

Job | FysioDanmark Randers

Klinikken / Jobopslag

Fysioterapeuter med erfaring søges

Vi søger 1 – 2 fysioterapeuter til vores klinik i Randers. Vi er en stor moderne klinik beliggende centralt i byen, med 22 fysioterapeuter og lækre faciliteter. Vores primære fokus er at styrke menneskers sundhed, og være med til at skabe varig bedring. For den rette kandidat, kan stillingen indeholde nogle timer på en nyopstartet filialklinik i Århus.

Som fysioterapeut hos os bliver du del af et dynamisk og engageret team, der samarbejder om at yde den bedst mulige behandling og service til vores klienter. Vi anvender blandt andet manuel behandling i stor udstrækning, og søger derfor fysioterapeuter der har interesse og solid erfaring indenfor dette område.

Det er vigtigt, at du er en kliniker med stærke kommunikationsevner og god forståelse for menneskers behov. Du skal være servicemindet, og villig til at yde ekstra for at skabe en god oplevelse for vores klienter.

Arbejdsopgaver

  • Vurdering og diagnosticering af klienter
  • Manuel behandling
  • Udarbejdelse og tilrettelæggelse af individuelle træningsprogrammer, samt hold træning.
  • Rådgive og vejlede klienter i at fastholde og forbedre deres sundhedstilstand.

Vi forventer:

  • at du har klinisk erfaring, helst fra klinik.
  • at du allerede er en dygtig kliniker, eller i det mindste har lyst til at blive det.
  • at du har erfaringen inden for manuel behandling.
  • at du har gode kommunikationsevner, er servicemindet og har let til smil.
  • at du har egen bil.

Vi tilbyder:

  • Et spændende, varieret og udfordrende job
  • Dygtige og engagerede kollegaer der vil hinanden
  • Gode ansættelsesforhold som funktionær med fast løn.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning - hurtigst mulig. Der vil løbende blive holdt samtaler indtil den/de rigtige kandidater er fundet.

Tiltrædelse 1. juli eller 1. august.
Ansøgning og CV sendes til klinikejer Atle Røstad på atle@fysiodanmark-randers.dk/fysiodanmark-aarhusn.
Spørgsmål til stillingen kan også rettes her til, eller på tlf. 2282 2006.

FysioDanmark Randers er en stor og veletableret klinik beliggende i Randers C med to mindre filialer i Gjerlev og Spentrup. Klinikkens primære område er fysioterapibehandlinger og træning. Vi har eget træningscenter, holdsale, kursuslokale m.m.

Klinikken beskæftiger også massører, personlig træner og instruktører. FysioDanmark Randers har over 20 fysioterapeuter ansat. I klinikkens lokaler møder man også: psykolog, diætister og en zoneterapeut.

Scroll to Top