fbpx

Ergonomi

Ergonomi oplæg | FysioDanmark Aarhus N

Ergonomi

Ergonomi oplæg – Hvorfor har folk stadig ondt?

I årtier har vi fået at vide, at smerter skyldes forkert siddestilling eller dårlig løfteteknik. Fokus har været på at finde den "rigtige" måde at sidde, stå eller løfte på. Men på trods af alle de gode råd ser vi stadig, at mange mennesker oplever smerter – og for nogle er problemet endda blevet værre. Så hvad går galt?

Hos os ser vi ergonomi med friske øjne. Vi bygger på den nyeste evidensbaserede forskning og tager afstand fra de sort/hvide tilgange, der i årevis har domineret arbejdsmarkedet. I stedet fokuserer vi på variation, individuelle løsninger og hvordan vi bedst kan tilpasse vores omgivelser til den enkelte.

Vil du udfordre de gamle vaner og finde en ny tilgang til ergonomi, der faktisk virker? Lad os vise dig vejen.

93% af diskusprolapser er IKKE relateret til tunge løft

Det betyder ikke at det aldrig kan ske ved fx tunge løft, men det sker langt mindre hyppigt end vi går og tror. 

Hvorfor skal vi ændre synet?

Ergonomi handler om at tilpasse arbejdet til mennesket – ikke omvendt.

Den traditionelle tilgang til ergonomi har i mange år været præget af rigide regler og universelle løsninger – "sid ret", "løft med ryggen rank" og lignende råd. Men denne tilgang har vist sig utilstrækkelig, fordi den ikke tager højde for, at vi alle er forskellige, og at vores kroppe har brug for bevægelse og variation, ikke perfektion.

Ny forskning viser, at smerter sjældent skyldes én enkelt "forkert" bevægelse eller arbejdsstilling, men snarere mangel på variation, overdrevet fokus på at undgå visse stillinger og at der er mange forskellige parametre der gør om vi har ondt eller ej.

Derfor er det nødvendigt at ændre synet på ergonomi. Vi skal væk fra en frygtbaseret tilgang og i stedet fokusere på fleksible løsninger, der tilpasses individet. Det handler om at forstå, hvordan kroppen trives bedst – gennem bevægelse, variation og balance.Ved at ændre vores syn på ergonomi kan vi hjælpe flere mennesker til at reducere smerter og genfinde glæden ved fysisk aktivitet og arbejde.

Smertetolerance model | Ergonomi oplæg | FysioDanmark Aarhus N

Er ergonomi oplægget interessant for din virksomhed?

Uanset om I er en mindre virksomhed, en stor organisation, eller en skole, kan alle med interesse for sundhed og velvære have glæde af ergonomisk indsigt.

Vores tilgang er ikke kun teoretisk, men også praktisk og engagerende, sikrer at deltagerne ikke bare lærer principperne, men også hvordan de anvendes i dagligdagen. Vi tilbyder specialiserede sessioner tilpasset forskellige arbejdsmiljøer og behov, hvilket gør vores oplæg ideelle for sundhedsprofessionelle, kontorarbejdere, lærere og selv studerende, som ønsker at forebygge fremtidige arbejdsrelaterede skader.

Med vores vejledning lærer I at skabe en mere dynamisk og sund arbejdsplads, hvor alle går hjem med brugbare løsninger, der kan transformere deres arbejdsdag og forbedre deres livskvalitet.

Rasmus | Ergonomi oplæg | FysioDanmark Aarhus N

Hvorfor vælge os?

Vi er eksperter i at kombinere den nyeste viden med konkrete anbefalinger, der kan implementeres med det samme. Vores oplæg er interaktive, hvilket betyder at alle deltagere har mulighed for at stille spørgsmål og få personlig rådgivning tilpasset deres specifikke situationer og udfordringer. Denne tilgang hjælper med at sikre, at den læring og de teknikker, vi tilbyder, kan integreres effektivt i hverdagens rutiner.

Vi støtter os til den nyeste forskning indenfor ergonomi og arbejdspladsdesign og tilbyder dermed ikke kun teoretiske indsigter, men praktiske værktøjer, som umiddelbart kan øge produktiviteten og trivslen.

Vores team består af erfarne fagfolk, som er dedikerede til at hjælpe jer med at opnå en sundere arbejdsdag og en bedre forståelse af, hvordan ergonomi kan spille en central rolle i at forebygge skader og fremme velvære på arbejdspladsen.

Kunne du tænke dig at høre mere om ergonomi..?

Så kontakt klinikken på tlf. 7060 2282 eller skriv en mail til kontakt@fysiodanmark-aarhusn.dk

Scroll to Top